1, 2… hele 9 hvalpe blev det!
Efter planen skulle hvalpene komme til verden mandag den 23. januar 2023, men jeg havde længe luret, at de nok ville komme før. Både fordi Tinka sjældent går tiden ud, og fordi hun igen denne gang var vældig stor ret tidligt.
Nu ved jeg jo godt, at man ikke kan styre så meget, når det kommer til naturen – men jeg havde planlagt ugen ud fra en tanke om, at fødslen ville ske lørdag.
Skidt pyt at projekt ‘Ombygning af Marvins værelse’ sejler og roder store dele af hjemmet til, når man i stedet kan sidde og se på hvalpe.
9 stykker blev det til: 6 piger og 3 hanner.
Da far Jay er sort/hvid, kom der selvfølgelig hvalpe i begge farver i kuldet. 4 af tæverne er brun/hvide, 2 er sort/hvide. Af hannerne er 2 af dem sort/hvide og 1 er brun/hvid.
Både mor Tinka og de mange hvalpe trives og har det godt. Der er god ro på over hele linjen og dagen går for hvalpenes vedkommene med at spise, sove og vokse.