Den engelske springer spaniel inddeles i to grene; FT-springeren og standard-springeren.
Eller jagtspringeren og udstillingsspringeren, om man vil.
Begge udgaver stammer fra samme hunde, men selektiv avl i to forskellige retninger, har givet hvad der ligner to forskellige racer (og så har findes der endda også den tredje udgave af springeren; den amerikanske variant).
Selvom det jagtlige ikke nødvendigvis har hovedfokus i avlen af standard-springeren, er brugsegenskaberne stadig velbevarede og vi har fortsat en del springerejere, der køber standardudgaven som ren jagthund.
Springeren blev oprindeligt avlet til både at finde vildtet, støde det, forholde sig i ro i opfløjet, afvente signal fra fører for derefter at apportere vildtet, der skal bringes hurtigt og uskadt direkte retur til fører. Det var lidt af en fattigmands-jagthund, der gik alene med husbonden ud på jagt og kunne afgøre om der kom mad på bordet eller ej.
Sidenhen er springeren på mange måder blevet mere specialiseret, og når den deltager på de store godsjagter, arbejder den primært bruges til at få vildt på vingerne. Når et sådan drive er overstået, bliver retrieverne sendt ind for at klare apporteringsdelen.
På den typiske jagt er der derfor mange hunde i arbejde samtidig, og det sætter krav til hundenes evne, til at kunne fungere side om side. Uden at forstyrre andre hunde i deres arbejde, uden at forsøge at stjæle andre hundes vildt, uden at gå på jagt på egen hånd, uden at føle et overdrevent behov for at forsvare eget bytte og uden at lade sig stresse af alt det, der foregår omkring den.
Jeg bliver ofte mødt med en idé om, at eftersom springeren er en jagthund, skal den ud og løbe mange kilometer dagligt, for at kunne være i sit eget skind. Men fysisk aktivitet alene er ikke nøglen til en velstimuleret og glad springer. Som jeg plejer at sige:
Stort set hvem som helst kan trænes op til at løbe en maraton og så vil der skulle mere og fysisk træning til for at trætte kroppen. Men uanset hvor meget vi mentaltræner, har hovedet brug for en pause efter 90 minutters tid.
Samme gør sig også gældende for hunde; mental stimulering er vigtigere end fysisk udfoldelse, når det gælder om at give hunden en indholdsrig hverdag. Faktisk bør man være meget opmærksom på, at overdreven – og forkert – fysisk træning kan skabe en tilstand af kronisk stress i hunden.
Alt det, der kræves af springerne som jagthund – evnen til at kunne holde hovedet koldt i stressede situationer og arbejde tæt med andre hunde uden at lade sig forstyrre og irritere – er kvaliteter, der også gør dem til gode familiehunde.
